Hvilken stilkerne har du?

Testen kan gøre dig mere bevidst om din personlige stil, hjælpe dig til at shoppe mere målrettet og undgå dyre fejlkøb. Når du finder din stilkerne, bliver det nemmere at finde tøj, du føler dig godt tilpas i, og at sammensætte det tøj, du allerede har i din garderobe, på en ny og spændende måde. Hvad er en stilkerne? Stilkernen er et billede af, hvilken slags tøj du føler dig bedst tilpas i, og som præger 80 procent af din garderobe. Selvom testen viser, at du har en stilkerne, der er boheme, kan du sagtens eje et jakkesæt. Er din stilkerne mere klassisk, kan du også sagtens have en rå læderjakke. Disse beklædningsstykker vil bare ikke være en udpræget tendens i din garderobe, men udgøre de 20 procent af dit tøj, der afviger fra din stilkerne [80/20-reglen]. Hvordan finder du din stilkerne? Når du om lidt svarer på spørgsmålene i testen, skal du forholde dig til, hvordan din garderobe er, og ikke hvordan du ønsker, den skal være. Du skal være 100 procent ærlig og stole på din første indskydelse for at få det rigtige billede af din stilkerne.Husk, der er ingen stilkerne, der er mere sexet, smart eller trendy end andre. Alle stilkerner kan justeres til forskellige lejligheder og til dit humør.

Image Source

Quiz Questions

Quiz Outcomes